Ferie
Inden du går på ferie
Informer dine kunder om din ferie up-front (ikke bare i et feriesvar). God effekt her er også at vi bliver top-of-mind, til eventuelle opgaver efter ferien.
Gennemgå dine nuværende kunder og forhold dig til om de vil kunne vende tilbage med nye opgaver, eller rettelser til eksisterende i ferien, som ikke kan vente.
Tjek feriekalenderen for hvem hos os der vil kunne tage over i din ferie. Det er dit ansvar at en kan stå klar.
Sørg for at have lavet en overlevering enten på et møde, eller på video til den der kan overtage.
Opsæt feriesvar i din mail. Henvis gerne til hovednummeret og mailen på den der overtager dine opgaver i ferieperioden, eller hej@29x.studio.
Afmeld frokost i perioden.
Sådan registrerer du ferie
Al ferie skal registreres i Salary app'en eller ved at logge ind på salary.dk. René skal informeres for at få det godkendt, da Salary ikke sender en mail. René skal også informere dig tilbage, når det er godkendt.
Al ferie skal pre- eller postregistreres i Structure. Dettes gøres ved at klikke på plusset på den enkelte dag, og så vælge ferie. Eller klikke på det grønne plus i øverste højre hjørne og så vælge flere feriedage. Se Structure dokumentation her: https://help.structure.dk/docs/system/system/time-report#ferie
Tilføj ferie til din kalender. Brug bare ordet 'Ferie', så fremstår det korrekt i vores hub.29x.dk.
Sådan tjekker du hvor meget ferie du har
Log ind i Salary app'en eller log ind på Salary.dk og klik på Fravær-fanen. Her kan du se hvor mange dage du har til rådighed. Husk at du optjener 2,08 feriedage hver måned du arbejder.
Overførsel af ferie
Ferieåret løber fra 1. septemper til august 31. året efter. Du har til 31. december samme år (udløbsåret) til at afholde din ferie, ellers går de resterende (udover 5) feriedage til feriefonden. Har du 5 eller færre feriedage, vil disse automatisk blive overført til næste ferieår.
Lån af ferie
Hos 29x kan du låne op til 15 dages ferie. Det kan eks. bruges hvis man ikke har noget ferie opsparet fra tidligere arbejde, eller selvfølgelig hvis man ønsker mere ferie end man optjener for dét år.